Standardkabine

Vores standardkabiner udføres med følgende overflader:

Gulvbelægning

Uglaserede gulvfliser i grånistret farve, modul 15 x 15 cm. Fuge som grå klinkefuge.
(Se detalje 7 nederst).

Vægfliser

Vægbeklædning er ført til loft, med hvide matte eller blanke vægfliser, fabrikat Buchtal, modul 15 x 15 cm. Fuge som grå klinkefuge.
(Se detalje 7 nederst).

Eksempel på en vægopbygning med hvide fliser

Loft

Loftet er beklædt med glasfilt. Glasfilten er malerbehandlet 2 gange med plastmaling.
(Se detalje 7 nederst).

Membraner

Elementsamlinger mellem vægge og gulv og vægge i bruseniche samt omkring rist ved gulvafløb er vandtætnet med et (MK-godkendt system) med tætningsvæv og tætningsmasse.

Hele gulvet i brusenichen er på tilsvarende vis behandlet med tætningsmasse.
(Se detalje 7 nederst).

Bløde fuger

Lodrette flisefuger i hjørner samt vandrette fuger mellem gulv/vægfliser fuges med sanitærsilikone. Fuge imellem loft og væg fuges med en malbar polymer fugemasse.
(Se detalje 7 nedenfor).

Detalje7_ModulBad

1: Gulvklinker
1.1: Fleksibel klæber
2: Vægfliser
3: Fleksibel mørtelfuge
4: Højelastisk fuge
4.1: Bagstop for højelastisk fuge
7: Cementbaseret smøremembran
7.3: Elastisk armeringsbånd
8: Akrylfuge

Eksportkabine 

En eksportkabine er tænkt som et produkt, hvor fravalg af bestemte mærkevarer formidler en væsentlig økonomisk fordel – uden at gå på kompromis med ModulBads høje krav til kvalitet.

Fliser og sanitet leveres fra anerkendte producenter og opfylder alle myndighedskrav og krav til funktionalitet.