Varme

Vandbaseret gulvvarme udført i Wavin 15 x 2,5 mm pex rør kan tilsluttes indstøbt gulvvarmeventil/rumtermostat fra Danfoss eller byggeriets eget system med vægmonteret ledningsført rumføler.

Radiator eller håndklædetørre kan også være en mulig installation i kabinen.

Vand

Installation for koldt og varmt brugsvand er udført med Wavin Tigris. Rørene føres ofte fra tapsted over loftpladen, men de kan også føres direkte ud gennem væggen.

El

Badekabinerne fra MODULBAD leveres oftest med 4 – 6 stk. 240v LED spots, men de kan også leveres med andre belysningstyper som for eksempel spejlarmatur, baldakiner og mere klassiske lamper.

Stikkontakt med jord placeres i væggen ved vasken. Forberedelse til vaskemaskine og tørretumbler udføres med 2 m fri længde for tilslutning. Rør og dåser er indstøbt i elementerne og fuld funktionsklar installation er udført. Ekstern tilslutning foretages udvendigt i dåsen ved dørlysningen via tomrør fra kabinebund eller kabinetop. Ved ønske om indvendig afbyder leveres 2 m fri længde for tilslutningskabel.

I samarbejde med vores autoriserede underleverandør udføres ovenstående i henhold til tegninger og gældende regler.
Læs mere i Stærkstrømsbekendtgørelse afsnit 6 – installationsbekendtgørelsen DS HD60364