Vores ydelsesspecifikation er en beskrivelse af de produkter, som er inkluderet i den enkelte ordre. Her vises et eksempel på en skabelon for en ydelsesspecifikation.

Leverancen

Leverancen består af i alt <XX> stk. badekabiner
<XX> stk. type B1, med udvendige mål <XX> x <XX> m.
<XX> stk. type B2, med udvendige mål <XX> x <XX> m.

Der er max. <X> varianter
Indvendig rumhøjde er <X,X> m.
Ingen af badekabinerne har forhøjede vægge til lukning af hulrum mellem overkant kabine og underkant dæk.

 

Konstruktion

Gulv

Gulvelementet er en helstøbt, netarmeret jernbetonplade med 20 mm opkant langs alle kanter. Elementtykkelse er ca. 130 mm i hjørner, faldende til ca. 100 mm ved gulvafløb. Begge tykkelser er ekskl. gulvbelægning. Underside af element er plant afrettet.

Loft

Loftelementet er et helstøbt, netarmeret element af let konstruktionsbeton. Elementtykkelse 55 mm. Indvendig flade er malerbehandlet med glasfilt og hvid plastmaling. Udvendig flade er plant afrettet.

Vægge

Vægge er helstøbte, netarmerede elementer af let konstruktionsbeton. Elementtykkelse er 55 mm ekskl. indvendig flisebeklædning. Installationer for el og brugsvand er indstøbt. Synlig yderside iflg. BO 23 i henhold til bips A 24.

Udvendige vægge skal fuldspartles på byggeplads af anden entreprenør uden for vor entreprise. Ved samling med andre byggematerialer skal vægge og elementsamlinger afrenses og elementsamlinger armeres med væv på byggeplads af anden entreprenør.

Samling

Bund, top og vægelementer er limet og sammenboltet med gennemgående stålbolte fra top til bund (to bolte pr. vægelement). Bundplade og bund af vægelementer er forsynet med fer/not-system. Lodrette elementsamlinger samt topplade samles med skrå fer/not-system.

Vandtætning

Udføres i henhold til By & Byg Anvisning 252, normal belastningsklasse.

Elementsamling imellem væg og gulv, imellem vægge i bruseområde, samt omkring rist ved gulvafløb, er vandtætnet. Som ekstra sikkerhed er gulvet i bruseområdet tætnet. Ved kabiner uden naturlig afgrænsning, er bruseområdet defineret som et passende område ved bruseblandingsbatteri og brusestang.

Lodrette flisefuger i hjørner, samt vandrette fuger mellem gulv/vægfliser fuges med sanitærsilikone.

Farve efter aftale.

Brandforhold

Overflader på gulv, vægge og loft er klasse I. Vægge er EI 30 A2-s1, d0.

Lyd

Kabinen monteres på neoprengummiskiver, og BR 18 krav til trinlyd kan overholdes, såfremt samlingsdetaljerne med øvrige vægge, gulve og lofter udformes, så de ikke er lydtransmitterende. Disse samlinger er uden for MODULBADs ansvar.

Vægge dæmper ca. 36 dB for luftlyd.

Normer og anvisninger

Kabinen udføres i overensstemmelse med bygningsreglementet.
By og Byg Anvisning 252.

VA – godkendelser. Stærkstrømsbekendtgørelse afsnit 6 (SB6) eller Installations-bekendtgørelsen DS/HV60364.

Trykstyrker

Gulv:                  30 MN/m2
Loft/vægge:      12 MN/m2

Emballage

Kabinerne emballeres på toppen med krympeplast. Dørhul lukkes med vandfast plade og sikres med lås.

Nedtagning og bortskaffelse af dørplader og krympeplasten er uden for vor entreprise.

Kvalitet

Badekabiner fra MODULBAD produceres under kvalitetskontrol. Kvalitetssikringsskema udarbejdes til leverancen.

 

Udstyrsspecifikation

Gulvbelægning

Klinker på gulv – type/størrelse/modulmål
Sokkelklinke er ca. 75 mm som gulvklinke.

Vægbeklædning

Vægfliser er ført til loft i brusenichen- type/størrelse/modulmål
Øvrige vægge er beklædt med filt og malet.

Døre

Døre og karme er ikke indeholdt i tilbuddet.

El

x stk. loftspots med LED 5-50W GU10 830 36D/230V lyskilder. 1 stk. stikkontakt med jord placeret ved vask og 2 stk. ved VM/TT.

Udvendig dåse for afbryder ved dør. Rør og dåser er indstøbt i elementerne, og fuldt funktionsklar installation er udført.

Ekstern tilslutning foretages i dåse ved dør.

Afløb

I gulvelement er indstøbt et stk. linje/hjørneafløb, fabrikat Unidrain i bruseniche med vandlås.
I gulvelement er indstøbt et stk. gulvafløb, fabrikat Blücher i bruseniche med vandlås, VVS nr. 153348710. VM, HV, GA og WC er ført til skakt og afsluttet med spidsender. Afløbsrør udføres i fuldsvejset PEH rør.

Ventilation

Hvid anemostat, type URH Ø-100, monteret i væg mod skakt. Eller i loft med rør og bøjning ført til skakt.

Varme

Vandbaseret gulvvarme, udført i 15 mm Pex rør indstøbt i gulv og afsluttet i skakt.
Regulering udføres med Danfoss FH-CWD BasicPlus Rumtermostat med display, RA-N 15 fremløbsventil, BasicPlus Gulvsensor og TWA-A termoaktuator for at opfylde DS469.

Vand

Installation for varmt og koldt brugsvand er udført med 15 mm PEX rør, monteret i forerør, fabrikat Wavin. Rørene føres fra tapstederne over loftplade til installationsskakt og er tilsluttet plast fordelerrør, som kun er midlertidigt fastgjort. VM har egen tilslutning.

Trykprøvning af vand og varme

Installationen er trykprøvet fra fabrik med 0,5 bars lufttryk i min. 15 minutter og alle synlige samlinger er afprøvet med lækagesporing.

Installationen skal trykprøves på byggepladsen med vand i det færdige anlæg. Dette er uden for MODULBADs ansvar.

Kloset

  • Hvidt hængekloset, fabrikat Ifö Cera, VVS nr. 613006.000
  • Hårdt sæde fabrikat Pressalit Seat med soft close og lift-off, VVS nr. 615090.000
  • Skjult cisterne, fabrikat Geberit, med 3 og 6 l skyl
  • Geberit betjeningsplade, hvid Sigma, VVS nr. 617080.230

Håndvask og bordplade

XX mm støbt bordplade og vask i et, 510 x 1020 mm.

Skabe

Fabrikat XX med hvid foliefront på skuffer eller låger.
H x B x D: 57 x 100 x 47,5 cm

Håndvask

Hvid boltemonteret vask, fabrikat Ifö Spira, VVS nr. 623144.000, 570 x 435 mm

Blandingsbatterier og brusersæt

  • Håndvaskbatteri, fabrikat Grohe Eurosmart glat krop, VVS nr. 701359.104
  • Pop-up bundventil fork., VVS nr. 747073.010
  • Termostatbatteri, fabrikat Grohterm 800, VVS nr. 722311.004
  • Brusesæt, fabrikat Grohe Tempesta Classic III brusesæt, VVS nr. 737878.304


Udstyr

  • 1 stk. toiletpapirholder, fabrikat Pressalit seats.
  • 4 stk. håndklædekroge, fabrikat Pressalit seats.
  • 1 stk. opklæbet spejl over vask, bordpladebredde x 1100 mm.
  • 1 stk. bruseforhængsstang
  • 1 stk. 8 mm hærdet glasvæg ved bruseniche, mål.

 

Generelt

Øvrige ydelser i henhold til standardbeskrivelse for badekabiner fra MODULBAD.

MODULBAD forbeholder sig ret til at foretage mindre konstruktive ændringer for at optimere badekabinerne, dog altid efter aftale herom.