Badekabiner

Præfabrikerede badekabiner er en løsning med mange fordele

Badekabinerne leveres fuldt indrettede og nøglefærdige på byggepladsen – emballerede og med forseglede åbninger, så de er lige til at tage i brug. Selv montage og tilslutninger sker helt uden at åbne til badeværelset.

En gevinst for enhver arkitekt, entreprenør eller bygmester, som vil spare tid og penge – og ikke mindst undgå alle de kendte fejl og følgeskader, der desværre ofte opstår i forbindelse med pladsopbyggede badeværelser.

Produktprogrammet spænder bredt og omfatter både badekabiner til direkte montage på etagedækket og selvbærende tårnkabiner, som f.eks. kan monteres uden på huset og dermed tilføre boligen ekstra kvadratmeter.

At vælge præfabrikerede badekabiner er tidsbesparende under projektering og under den efterfølende montering.

Fordele ved valg af præfabrikerede badekabiner fra ModulBad

Bund-, top- og vægelementer er forsynet med not/ fer-system. Elementerne er limet og sammenboltet. Gulvelementer er helstøbte, krydsarmerede jernbetonplader med 20 mm opkant langs alle sider.


Fer-not-samling

Omkring afløbsriste og ved elementsamlinger i hjørner i bruchenicher er der udført membraner for effektiv vandtætning før fliseopsætningen. Badeværelsets vandtæthed er således intakt uafhængig af fugemassens tæthed og levetid.

Vore erfarne medarbejdere udarbejder individuelle løsninger, hvor selv et beskedent areal bliver til et velfungerende badeværelse med alle nødvendige faciliteter.

Den komplette præfabrikerede badekabine er udstyret med sanitet, blandingsbatterier, baderumsmøbler og udstyr helt efter bygherrens ønsker og behov.

Præfabrikerede badekabiner til alle byggerier

ModulBad har leveret præfabrikerede badekabiner til mange forskellige byggerier som f.eks.:

  • hoteller
  • ældreboliger
  • kollegier
  • tæt-lav boligbyggeri
  • etagehuse

Kontakt os så tidlig som muligt i byggeprocessen…

Da badekabinerne monteres samtidig med råhuset, er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • Afsæt ressourcer til afklaring af den endelig indretning allerede i opstartsfasen.
  • Afklar føringsveje
  • Afklar el- og vandinstallationer
  • Afklar ventilationskanaler
  • Afklar spildevandsafløb